15. april 13-22 – Audition på Cliff Bradshaw & Herr Schultz

Den snuskede natklub i Berlin bliver i CABARET metafor for den dekadente verden i Tyskland i årene inden Hitler, en verden i opløsning.
I Kit Kat Klub, hvor den charmerende ceremonimester byder alle ”Willkommen, bienvenue, welcome”, er hovednummeret den livsnydende unge, engelske sangerinde og danser Sally Bowles.
Hun har kun øje for Cliff, en amerikansk forfatter, der er kommet til Europa for at skrive en roman. Cliff ønsker at tage Sally med sig til Amerika, men Sally elsker Berlin, så hun afslår, og på vej væk begynder Cliff at skrive sin roman om menneskene i Berlin.
Alle kønsidentiteter og kropstyper er velkomne.
I denne audition søger vi en skuespiller til rollen
Clifford (Cliff) Bradshaw
- En amerikansk forfatter og engelsklærer på rejse til Berlin.
- Gennem sin rejse udforsker han de mange facetter og kompleksiteter af hans seksualitet, politik og kunstneriske mål
- Skuespil - sang
- Spillealder +23
Herr Schultz
- En jødisk frugtbutiksejer, der forelsker sig i Fraulein Schneider
- Sød, elskelig og godhjertet
- Hjerteskærende naiv om den politiske uro i Tyskland.
- Skuespil – sang
- Spillealder +40
Spilleralder er vejlendende!
Der er mødepligt både under alle prøver og selvfølgelig alle forestillinger.
Deltagelse i forestillingen på Dronning Dorothea Teatret kræver medlemskab af foreningen.
Information omkring medlemsskab og kontigent vil blive givet til læseprøven.
ER I FULD GANG
04-03-25 til 11-09-25
Prøveforløbet startede med læseprøve Tirsdag den 04-03-25.
Herefter er der prøver typisk 2 gange om ugen i hverdage og 1 weekend pr måned i snit.
Fra mandag den 25. august og frem til og med Premieren 11. september er der i udgangspunktet prøve alle dage - hverdage som lørdage og søndage.
Alle prøver foregår i udgangspunktet i Kolding enten på Teatret i Zahnsgade eller i Nicolai komplekset.
Premiere d. torsdag 11. september sidste forestilling lørdag d. 4. oktober
I perioden er der forestillinger onsdag, torsdag, fredag og lørdag kl 19:30.
Tirsdage og Udvalgte Lørdage kl 15. i spilleperioden er reservedage som kan blive åbnet for forestillinger efter behov.
Forestillingerne spilles på vores Teater i Zahnsgade i Kolding
Tirsdag d. 15. april 2025 13 til 22.
Lokationen kommer snarest
Til audition skal du synge 1 sang, og øve samme tekst som en monolog.
Herudover hvis du går til audition på Cliff Bradshaw vil vi arbejde med dig og vores Sally med en scene, denne scene eftersendes til din tilmeldingsmail.
Vi forventer ikke at du kan den uden af, Det bliver med papiret i hånden.
Hvis du er fuldstændig forhindret i at deltage fysisk til audition, så vil der være en mulighed for at sende os en video-audition hvor du forbereder det samme materiale.
Det er dog vigtig for os at nævne, at denne forestilling er ekstremt fysisk og fuld af bevægelse og derfor foretrækker vi klart at arbejde med folk i rummet til audition.
Videoaudition skal uploades senest 14. april 2025 kl 16:00!
Information om hvor og hvordan Videofilerne skal uploades udsendes på mail hurtigst muligt efter tilmelding til audition.
Auditionmateriale:
Clifford Bradshaw – forbered 1 sang + 1 tekst
- Sang 1: Dont Go
- Tekst: Forbered ’Dont Go’ som monolog
- Hent tekst og noder for sangen her
Herr Schultz – Forbered 1 sang + 1 tekst
- Sang 1: Married
- Tekst: Forbered ’Married’ som monolog
- Hent tekst og noder for sangen her
Efter tilmelding til audition vil du modtage bekræftelsesmail
Teksten skal opføres med indlevelse udenad og ikke oplæses.
Vi vil gerne se hvem du er, og hvad du kan og hvordan du fortæller historier og udtrykker dig.
Det er dit eget ansvar, at du kommer velforberedt.
Vil du være med foran/bag/over/under scenen?
Er det med at stå på scenen ikke lige din ting – og kunne du stadig godt tænke dig at hjælpe til med f.eks. lys og lyd, scenografi, systue, regi, bar eller en af de andre grupper der er med til at skabe en forestilling så meld dig som frivillig i foreningen.
Vi glæder os til at se dig til audition

Jeg glæder mig til igen at kunne sætte mine kreative ben på Dorothea Teatret, hvor jeg startede min karriere på selv samme scene.
Jeg ser det som mit fokus og min fornemmeste opgave som instruktør, at skabe et godt, kreativt og sjovt prøverum for folk både på, foran- og bagved scenen.
For hvis ikke vi har et sådanne rum, hvordan skal vi så kunne udvikle os og give materialet ben at gå på?Jeg elsker at tænke ud af boksen, tænke stort, tænke kreativt og fjollet. Samtidig er det også vigtigt for mig at tingene, forestillingen, og situationerne stadig giver mening for os -og ikke mindst publikum.
Jeg ser utrolig meget frem til at skulle i gang med denne vigtige, tunge, bizarre, sjove og store musical! Materialet er umådelig godt og dybt, der er mange facetter og mange fortolkninger at lave på både tekst, sange og det visuelle udtryk.
Selvom det er en historie der omhandler tiden op til 2. verdenskrig, hvor det ulmer i Tyskland, censuren opstår og mennesker bekæmper hinanden, så er det desværre en meget aktuel forestilling, der ligeså godt kunne høre til i vores tid. Jeg vil opfordre alle, selv hvis det bare er en lille bitte bitte lyst i maven, til komme og deltage i vores audition på Cabaret, vi håber at se en masse skønne mennesker – alle aldre, typer, seksualiteter, identiteter og tossede personligheder er velkomne – vi vil gerne se lige netop DIT bud på en karakter i vores forestilling! Jeg håber at vi ses til en fabelagtig - og sjov audition! Michael

Jeg synes det er spændende at nørde med hvordan koreografier kan understøtte en stemning og fortælling og bevæge sig udenom det oplagte. Jeg glæder mig til at nørde ind i Cabarets fantastiske univers af interessante karakterer og alsidige musik.
Jeg er uddannet danse instruktør og koreograf og har lavet koreografi til forskellige danse forestillinger, revyer, shows og musicals, en del af dem på Dorothea teatret og amfiscenen. Jeg glæder mig til at møde jer.
Christina Lorentzen, Koreograf

Cabaret, åh cabaret, mmm cabaret, uh cabaret. For mig har cabaret det hele. Især musikalsk. Derfor er det også en stor glæde for mig at få lov at være vokal coach på denne vidunderlige forestilling. Jeg ser frem til at skabe vores helt egen Cabaret, hvor hver spillers unikke stemme og karakter står tydeligt frem og vil være med til at fortælle denne vigtige historie.
Cabaret emmer af lækker, sexet jazz og har både festlige ensemble numre, storladne ballader og skønne duetter. I musikken ligger der ofte en dyster undertone, noget der skærer lidt i ørene og giver én følelsen af, at der lige under overfladen ligger et kaos, som bare venter på at bryde frem.
Jeg glæder mig til at møde jer til audition og se og høre jeres bud på Cabaret og forhåbentlig lade mig inspirere til et musikalsk udtryk, som jeg ikke alene kunne have skabt.
Anne Fuglsig er musicalperformer og har været med i mange forestillinger gennem tiden på Fredericia Teater og nu Fredericia Musical Teater. Forestillinger som Klokkeren fra Notre Dame, Prinsen af Egypten og Come from away.
Derudover underviser hun i sang og holder workshops i sangtræning og sangglæde.
Uddannelse:
Det danske Musical Akademi i Fredericia 2013
4 Month developed musical theater course - The Associated Studios i London 2014
Sanger - og sangpædagogisk efteruddannelse, Anne Rosing skov teknikken ved sanger og vocal coach Anne Hjort og psykoterapeut Lars Bjørn-Hansen.