Skip to content

30. august 2026 AUDITION på Nytårskoncert 2026 og LYDEN AF MELODI GRANDPRIX

Nytårskoncert & Melodigrandprix - 1080 x 1920 - Hjemmeside (Billetside)
Kort om forestillingen

Denne audition omfatter to koncerter – en nytårskoncert og en Melodi Grand Prix koncert.

Der vil være mulighed for at tilmelde sig audition på begge koncerter eller blot den ene af dem.

 

NYTÅRSKONCERT

Vil du være med til at skabe årets stemningsfulde nytårskoncert?

Vi søger 4 sangere til en festlig koncertoplevelse med musik fra Norden. Koncerten indeholder kendte melodier og smukke sange, som publikum kan nyde, mindes og synge med på. Sammen med bandet skal du være med til at skabe en varm og nærværende koncert, hvor musik og nytårsstemning går hånd i hånd.

Publikum inviteres til at læne sig tilbage med et glas bobler og nyde en dejlig stund fyldt med nordiske toner, musikalsk kvalitet og festlig energi. Hvis du har lyst til at være en del af denne særlige oplevelse og bidrage til en uforglemmelig start på det nye år, så glæder vi os til at høre dig til audition.

 

LYDEN AF MELODI GRAND PRIX

Er du klar til glimmer, store omkvæd og masser af Grand Prix-magi?

I anledning af, at Dansk Melodi Grand Prix 2027 kommer til Kolding, søger vi 4 sangere til en festlig koncert fyldt med de største danske Grand Prix-hits gennem tiden. Publikum kan glæde sig til en perlerække af uforglemmelige bangers, fællessang og nostalgi.

Vi leder efter sangere med sceneglæde, udstråling og lyst til at være med til at skabe en farverig koncertoplevelse. Sammen hylder vi den danske Grand Prix-tradition og varmer op til den store Grand Prix-fest i Kolding.

Der er mødepligt både under alle prøver og selvfølgelig alle forestillinger.

Deltagelse i forestillingen på Dronning Dorothea Teatret kræver medlemskab af foreningen.

Inden læseprøven vil der blive udsendt en informationsmail fra teatret omkring medlemskab/kontingent, personalehåndbog samt kontrakt. Vi gør opmærksom på at jobbet er frivilligt, dvs. ulønnet arbejde, men vi underskriver kontrakt, for at sikre dig og os ihht. Teatrets forsikring, så du er dækket så længe du færdes på teatret og så længe du er på ”arbejde” hos os.

Prøveperiode

Prøveforløbet vil bestå af 4-6 prøver. Evt. lidt flere på Melodi Grand Prix koncerten.

Således kræves det, at du er i stand til at arbejde selvstændigt med materialet.

Når castet på hver af de to koncerter er sat, aftaler vi sammen dato til kick off og prøver.

 

OBS! VIGTIGE PRØVEDATOER (hvor du SKAL være tilgængelig):

NYTÅRSKONCERT: 21. eller 22. december om aftenen og 28. december HELE dagen

LYDEN AF MELODI GRAND PRIX: Opløbsprøver i uge 4 2027

Spilleperiode

NYTÅRSKONCERT

  1. december 2026 kl. 19.30
  2. december 2026 kl. 15.00

LYDEN AF MELODI GRAND PRIX

  1. januar 2027 kl. 19.30
  2. januar 2027 kl. 19.30

Det vil være sandsynligt, at du – udover de ovennævnte datoer - skal ud at spille enkelte gange i og omkring Kolding med uddrag fra en af de to koncerter.

Audition

Dato: Søndag den 30. august 2026

Sted: Bygning 5 i Nicolai-komplekset, Skolegade 2D, 6000 Kolding

Du kan vælge at tilmelde dig audition på begge koncerter eller blot at melde dig til den ene af dem.

Audition består udelukkende af en solo audition indeholdende sang.

Hvis du vælger at stille op til blot én af koncerterne, skal du fremføre 2 ud af de 6 sange, som hører til den aktuelle koncert. Se link nedenfor.

Vælger du at stille op til begge koncerter, skal du fremføre i alt 3 sange. Du skal vælge 2 fra den ene koncert og en enkelt fra den anden. Det er valgfrit, hvorvidt det er Nytårskoncerten, du vælger at synge 2 sange fra og dermed en enkelt fra Melodi Grand Prix koncerten eller omvendt.

Sangene fremføres i audition rummet til de tracks, du har øvet dig til.

Efter tilmelding vil du modtage en automatisk bekræftelse på mail. I mailen vil du også finde links til nedenstående numre. Hvert nummer i 3 forskellige tonearter.

NYTÅRSKONCERTEN

  • ABBA - Dancing Queen
  • Kaleo - Way Down We Go
  • Nephew - Superliga
  • Roxette - It Must Have Been Love
  • Tove Lo - Habits(Stay High)
  • Ulige Numre - Navn I Sne

LYDEN AF MELODI GRAND PRIX

  • DQ - Drama Queen
  • Emmelie De Forest - Only Tear Drops
  • Fyr & Flamme - Øve Os På Hinanden
  • Grethe & Jørgen Ingemann - Dansevise
  • Rasmussen - Higher Ground
  • Tommy Seebach - Disco Tango

VIDEOAUDITION
Hvis du er forhindret i at deltage fysisk til audition - hvilket vi dog kraftigt vil opfordre til, at du gør - kan du deltage via en videoaudition.
Betingelserne for videoaudition er de samme som, hvis du var mødt op, og du skal huske at tilmelde dig audition via audition formularen, selvom du ikke møder fysisk op. Her vælger du VIDEOAUDITION under valg af ønsket auditiontid.
Du skal indsende en eller flere one-take videoer, hvori du kort præsenterer dig selv og fremfører dine sange. Din videoaudition skal uploades senest fredagen før audition (28. august 2026). Mere info om, hvordan det gøres i praksis vil komme på en mail, når vi er tættere på audition.

Til stede under audition
Kapelmester: Frederik Studsgaard | Assisterende kapelmester: Stefan Rungstrøm | Iscenesætter: Luise Lee Falslund | Keyboard: Sebastian Jepsen | Repræsentant for Teatrets bestyrelse

Vil du være med foran/bag/over/under scenen?

Er det med at stå på scenen ikke lige din ting – og kunne du stadig godt tænke dig at hjælpe til med f.eks. lys og lyd, scenografi, systue, regi, bar eller en af de andre grupper der er med til at skabe en forestilling så meld dig som frivillig i foreningen.

Læs mere og tilmeld dig HER

Vi glæder os til at se dig til audition

Det Kreative team

Koncerterne skabes af Frederik Studsgaard, Stefan Rungstrøm og Luise Lee Falslund – et kreativt team med mange års erfaring og et stærkt fælles samarbejde. Sammen har de udviklet og produceret adskillige forestillinger, herunder teaterkoncerten Rock'n'Glam opført i Fredericia og senest Det Store 90'er QuizShow på Dorothea Teatrets egen scene. Med en fælles passion for musik, scenekunst og stærke publikumsoplevelser skaber de koncerter med både nærvær, underholdning og højt kunstnerisk niveau.