fbpx Skip to content

18. & 19. januar Audition på Cabaret

plakat
Kort om forestillingen

Den snuskede natklub i Berlin bliver i CABARET metafor for den dekadente verden i Tyskland i årene inden Hitler, en verden i opløsning.

I Kit Kat Klub, hvor den charmerende ceremonimester byder alle ”Willkommen, bienvenue, welcome”, er hovednummeret den livsnydende unge, engelske sangerinde og danser Sally Bowles.

Hun har kun øje for Cliff, en amerikansk forfatter, der er kommet til Europa for at skrive en roman. Cliff ønsker at tage Sally med sig til Amerika, men Sally elsker Berlin, så hun afslår, og på vej væk begynder Cliff at skrive sin roman om menneskene i Berlin.

Rollelisten

Alle kønsidentiteter og kropstyper er velkomne.

Minimumsalder for at deltage på scenen er 16 år.
Alle spilleralder herunder er vejlendende!

Emcee

  • Vært på The Kit Kat Klub
  • Kønsneutral/ udfordrende, extravagant karakter
  • Komfortabel med at være tæt på publikum
  • Mørk, komisk timing, uhyggelig, vulgær og dog elskværdig.
  • En stærk tilstedeværelse - legende og mystisk.
  • Skuespil – sang – dans
  • Spilleralder +25

Sally Bowles

  • En Britisk cabaret sangerinde på Kit Kat Klubben.
  • Finurlig, flyvsk, akavet og fandenivoldsk
  • Kæmper med at indse mørket i hendes livs virkelighed
  • Sørgeligt held i forhold til mænd
  • Skuespil – sang– dans
  • Spillealder +20

Clifford (Cliff) Bradshaw

  • En amerikansk forfatter og engelsklærer på rejse til Berlin.
  • Gennem sin rejse udforsker han de mange facetter og kompleksiteter af hans seksualitet, politik og kunstneriske mål
  • Skuespil - sang
  • Spillealder +25

Fräulein Schneider

  • En værtinde, der lejer værelser til Cliff, Sally og flere andre karakterer i sin store lejlighed.
  • Hun er alene og er resigneret med sin plads i livet, men længes i al hemmelighed efter kammeratskab.
  • Hun er meget kritisk over for nogle mennesker, mens hun ser den anden vej med andre
  • Skuespil – sang
  • Spillealder + 40

Herr Schultz

  • En jødisk frugtbutiksejer, der forelsker sig i Fraulein Schneider
  • Sød, elskelig og godhjertet
  • Hjerteskærende naiv om den politiske uro i Tyskland.
  • Skuespil – sang
  • Spillealder +40

Fräulein Kost (evt doble som Kit Kat "Girl")

  • En prostitueret, der lejer sig ind i Fraulein Schneiders pensionat
  • Større end livet-personlighed
  • Hurtig og skarp i tungen
  • Seksuel og kommanderende natur
  • Skuespil – sang (tysk) - dans
  • Spillealder  +30

Ernst Ludwig

  • En venlig og sympatisk tysker, tager engelsktimer hos Cliff og smugler penge til det nazistiske parti
  • Skuespil – lidt sang (kor)
  • Spillealder +20

Kit Kat "Girls" & "Boys"

  • Disse kunstnere er ofte i bizarre situationer og kostumer.
  • De er eklektiske
  • Blanding af typer og er ikke nødvendigvis en matchende enhed.
  • Dans – sang – skuespil
  • De vil være en del af forskellige scener ind og ud af klubben
  • Skal være komfortabel med at interagere med publikum og tryg ved bizarre og sensuelle iscenesættelser/koreografier
  • Spillealder +16

 

Herudover regner vi med at skulle bruge en form for ’prolog-ensemble’ som vil have nogle danse-bidder, og ellers tager imod gæster på Kit Kat Klubben, serverer drinks og underholder inden showstart.

Der er mødepligt både under alle prøver og selvfølgelig alle forestillinger.

Deltagelse i forestillingen på Dronning Dorothea Teatret kræver medlemskab af foreningen. 
Information omkring medlemsskab og kontigent vil blive givet til læseprøven.

Prøveperiode

04-03-25 til 11-09-25
Prøveforløbet starter med læseprøve Tirsdag den 04-03-25. fra 19-22.
Herefter er der prøver typisk 2 gange om ugen i hverdage og 1 weekend pr måned i snit.
Fra mandag den 25. august og frem til og med Premieren 11. september er der i udgangspunktet prøve alle dage - hverdage som lørdage og søndage.
Alle prøver foregår i udgangspunktet i Kolding enten på Teatret i Zahnsgade eller i Nicolai komplekset.

Du kan via dette link hente en foreløbigt UDKAST til prøveplanen OPDATERET 7. januar 2025 - denne skal forventes at ville ændre sig - Alle dage på planen er en prøvedag!

Spilleperiode

Premiere d. torsdag 11. september sidste forestilling lørdag d. 4. oktober

I perioden er der forestillinger onsdag, torsdag, fredag og lørdag kl 19:30.
Tirsdage i spilleperiode er reserve dage som kan blive åbnet for forestillinger efter behov.

Forestillingerne spilles på vores Teater i Zahnsgade i Kolding

Audition

Afholdes Lørdag og Søndag d. 18. og 19. januar 2025.

Adresse: Bygning 5 i Nicolai-komplekset, Skolegade 2D, 6000 Kolding

Hvis du er forhindret i at deltage både den 18. og 19. januar til audition, så vil der være en mulighed for at sende os en video-audition hvor du forbereder det samme materiale.
Det er dog vigtig for os at nævne, at denne forestilling er ekstremt fysisk og fuld af bevægelse og derfor foretrækker vi klart at arbejde med folk i rummet til både danseaudition og solo-audition.
Videoaudition skal uploades senest 17. januar 2025 kl 16:00!
Information om hvor og hvordan Videofilerne skal uploades udsendes på mail senest en uge før audition.

Audition består af 2 dele:

  • Dans
  • Solo-sang + tekst

Danseaudition:

Alle skal til danseaudition

(med undtagelse hvis du udelukkende søger på Fraülein Schneider, Herr Schultz eller Clifford Bradshaw og ikke ønsker at være med i ensemble)

Danseaudition foregår i opdelte hold, hvor assistent Luise Lee Falslund vil lære jer en koreografi som efter indøvning skal vises for audition-panelet.

Soloaudition:
Selve din soloaudition varer ca 7-10 minutter, hvor du vil komme ind til panelet og fremføre en af de valgte sange herunder samt fremføre den samme sangtekst som en monolog.
Du vil blive akkompagneret af kapelmesteren.

Auditionmateriale:

Emcee – forbered 2 sange + 1 tekst

Sally Bowles – forebred 2 sange + 1 tekst

Clifford Bradshaw – forbered 1 sang + 1 tekst

Fraülein Schneider – forbered 1 sange + 1 tekst

Herr Schultz – Forbered 1 sang + 1 tekst

Fraülein Kost – Forbered 1 sang + 1 tekst

Kat Kat piger + drenge + Ernst Ludwig – forbered 1 sang + 1 tekst

  • Vælg en valgfri sang af alle ovenstående
  • Brug den samme sangtekst som monolog

Efter tilmelding til audition vil du modtage bekræftelsesmail og den vil indeholde links til et online share hvor du kan downloade musikken og lytte til backtrack version af numrene.
Teksten skal opføres med indlevelse udenad og ikke oplæses.

Vi vil gerne se hvem du er, og hvad du kan og hvordan du fortæller historier og udtrykker dig.

Omtrent en uge før audition vil du modtage dine tider på mail

Det er dit eget ansvar, at du kommer velforberedt.

Til stede til audition vil være:
Instruktør - Michael Skytte Nielsen | Instruktør Assistent Luna Mortensen | Vocalcoach – Anne Fuglsig Nissen | Koreograf - Christina Lorentzen | Koreografassistent Luise Lee Falslund | Kostumedesigner - Anna Juul Holm | Pianist Palle Juul Hansen | en Repræsentant for Teatres bestyrelse

Vil du være med foran/bag/over/under scenen?

Er det med at stå på scenen ikke lige din ting – og kunne du stadig godt tænke dig at hjælpe til med f.eks. lys og lyd, scenografi, systue, regi, bar eller en af de andre grupper der er med til at skabe en forestilling så meld dig som frivillig i foreningen.

Læs mere og tilmeld dig HER

Vi glæder os til at se dig til audition

Det kreative hold siger hej!
Instruktør Michael Skytte Nielsen
Mit navn er Michael Skytte, jeg er 34 år, bosat i Fredericia.
Jeg glæder mig til igen at kunne sætte mine kreative ben på Dorothea Teatret, hvor jeg startede min karriere på selv samme scene.
Jeg ser det som mit fokus og min fornemmeste opgave som instruktør, at skabe et godt, kreativt og sjovt prøverum for folk både på, foran- og bagved scenen.
For hvis ikke vi har et sådanne rum, hvordan skal vi så kunne udvikle os og give materialet ben at gå på?Jeg elsker at tænke ud af boksen, tænke stort, tænke kreativt og fjollet. Samtidig er det også vigtigt for mig at tingene, forestillingen, og situationerne stadig giver mening for os -og ikke mindst publikum.
Jeg ser utrolig meget frem til at skulle i gang med denne vigtige, tunge, bizarre, sjove og store musical! Materialet er umådelig godt og dybt, der er mange facetter og mange fortolkninger at lave på både tekst, sange og det visuelle udtryk.
Selvom det er en historie der omhandler tiden op til 2. verdenskrig, hvor det ulmer i Tyskland, censuren opstår og mennesker bekæmper hinanden, så er det desværre en meget aktuel forestilling, der ligeså godt kunne høre til i vores tid. Jeg vil opfordre alle, selv hvis det bare er en lille bitte bitte lyst i maven, til komme og deltage i vores audition på Cabaret, vi håber at se en masse skønne mennesker – alle aldre, typer, seksualiteter, identiteter og tossede personligheder er velkomne – vi vil gerne se lige netop DIT bud på en karakter i vores forestilling!  Jeg håber at vi ses til en fabelagtig - og sjov audition!  Michael
Koreograf - Christina Lorentzen

Jeg synes det er spændende at nørde med hvordan koreografier kan understøtte en stemning og fortælling og bevæge sig udenom det oplagte. Jeg glæder mig til at nørde ind i Cabarets fantastiske univers af interessante karakterer og alsidige musik.
Jeg er uddannet danse instruktør og koreograf og har lavet koreografi til forskellige danse forestillinger, revyer, shows og musicals, en del af dem på Dorothea teatret og amfiscenen. Jeg glæder mig til at møde jer.

Christina Lorentzen, Koreograf

Vocalcoach – Anne Fuglsig Nissen

Cabaret, åh cabaret, mmm cabaret, uh cabaret. For mig har cabaret det hele. Især musikalsk. Derfor er det også en stor glæde for mig at få lov at være vokal coach på denne vidunderlige forestilling. Jeg ser frem til at skabe vores helt egen Cabaret, hvor hver spillers unikke stemme og karakter står tydeligt frem og vil være med til at fortælle denne vigtige historie.

Cabaret emmer af lækker, sexet jazz og har både festlige ensemble numre, storladne ballader og skønne duetter. I musikken ligger der ofte en dyster undertone, noget der skærer lidt i ørene og giver én følelsen af, at der lige under overfladen ligger et kaos, som bare venter på at bryde frem.

Jeg glæder mig til at møde jer til audition og se og høre jeres bud på Cabaret og forhåbentlig lade mig inspirere til et musikalsk udtryk, som jeg ikke alene kunne have skabt.

Anne Fuglsig er musicalperformer og har været med i mange forestillinger gennem tiden på Fredericia Teater og nu Fredericia Musical Teater. Forestillinger som Klokkeren fra Notre Dame, Prinsen af Egypten og Come from away.

Derudover underviser hun i sang og holder workshops i sangtræning og sangglæde.

Uddannelse:

Det danske Musical Akademi i Fredericia 2013

4 Month developed musical theater course - The Associated Studios i London 2014

Sanger - og sangpædagogisk efteruddannelse, Anne Rosing skov teknikken ved sanger og vocal coach Anne Hjort og psykoterapeut Lars Bjørn-Hansen.